og forår i mig! Fantastisk dag, solen skinner, og legepladsen har været fyldt med røde kinder og glade ansigter. Liv, leg og fordybelse. Jeg har stået og iagttaget tre drenges leg på afstand. Legen foregik i urtehaven hvor alle bede nu er nærmest gennemgravet til forårets såning og plantning... godt nok temmelig ustruktureret og måske en anelse for meget nogle steder, men i dag var urtebeddets indhold spaghetti med kødsauce! som krydderi blev brugt de fineste små spirer fra krydderurtebeddet ;-)
For en tilfældigt forbipasserende (eller for den pædagog der har ansvar for urtehaven :-) kunne legen ligne noget der burde give ballade...det gjorde det ikke i dag, og de skønne unger fortsatte deres leg uforstyrret til de skulle ind fra legepladsen.
torsdag den 8. marts 2012
Et hverdagsliv for børn, og med børn
Lææænge har jeg gået med tankerne om at livet i en børnehave burde deles. Fantastiske oplevelser, frustrende øjeblikke, stjernestunder, de simple overvejelser,- og de dybt faglige... de ekstraordinært gode dage, - og de virkeligt elendige.. den særlige pædagoghumor, og indimellem totalt mangel på samme...
De dage hvor varme klistrede barnefingre fletter sig i mine, og pædagoglivet bare er fantastisk,- og de dage hvor jeg får en ustyrlig trang til at losse den stressede, sure, og navlebeskuende mor heeelt ud på parkeringspladsen hvor hun kom fra. Så er der selvfølgelig de dage hvor selv samme mor fortjener medfølelse, forståelse, og måske et kram, fordi livet lige nu er ekstra svært.
Endelig er der de dage hvor klaveret spiller, og alt går op i en højere enhed, og de dage hvor intet går efter planen. De dage hvor jeg gransker min hjerne, igen og igen... men simpelthen ikke kan huske én eneste god grund til at være pædagog, - og så alle de dage hvor jeg ikke kunne forestille mig at være andet.
Som pædagog er jeg elsket,- og hadet, besværlig, og uundværlig, irriterende, og fantastisk, forfærdelig og enestående, - for både børn og forældre. Jeg arbejder i relation til mennesker der lever livet, på godt og på ondt, og som er med til at gøre vmit job og min hverdag så vanvittigt uforudsigelig.
Denne blog er en hyldest til hverdagen, mangfoldigheden og faget. Der bliver ikke ynk og klynk over ringe normeringer og dårlige arbejdsvilkår. Ingen sure miner over dårlige overenskomstforhandlinger eller manglende anerkendelse af faget... been there, done that!!
Velkommen til mit arbejdsliv, et hverdagsliv for børn, og med børn :-)
De dage hvor varme klistrede barnefingre fletter sig i mine, og pædagoglivet bare er fantastisk,- og de dage hvor jeg får en ustyrlig trang til at losse den stressede, sure, og navlebeskuende mor heeelt ud på parkeringspladsen hvor hun kom fra. Så er der selvfølgelig de dage hvor selv samme mor fortjener medfølelse, forståelse, og måske et kram, fordi livet lige nu er ekstra svært.
Endelig er der de dage hvor klaveret spiller, og alt går op i en højere enhed, og de dage hvor intet går efter planen. De dage hvor jeg gransker min hjerne, igen og igen... men simpelthen ikke kan huske én eneste god grund til at være pædagog, - og så alle de dage hvor jeg ikke kunne forestille mig at være andet.
Som pædagog er jeg elsket,- og hadet, besværlig, og uundværlig, irriterende, og fantastisk, forfærdelig og enestående, - for både børn og forældre. Jeg arbejder i relation til mennesker der lever livet, på godt og på ondt, og som er med til at gøre vmit job og min hverdag så vanvittigt uforudsigelig.
Denne blog er en hyldest til hverdagen, mangfoldigheden og faget. Der bliver ikke ynk og klynk over ringe normeringer og dårlige arbejdsvilkår. Ingen sure miner over dårlige overenskomstforhandlinger eller manglende anerkendelse af faget... been there, done that!!
Velkommen til mit arbejdsliv, et hverdagsliv for børn, og med børn :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)